Under en afbalancering, aktiveres kroppens egne selvhelbredende kræfter og naturlig sundhed understøttes.

Indenfor kinesiologien kaldes en behandling for en afbalancering. Den varer ca. 1 1/2 time og er et samarbejde mellem behandler og klient. Inden selve afbalanceringen vil vi starte med en grundig samtale, hvor vi i fællesskab pejler os ind på mulige målsætninger.

Jeg benytter mig af muskeltest og bruger den som et arbejdsinstrument, der afslører forskellen mellem blokeret og flydende energi i kroppen. Testen foregår ved, at jeg lægger et let tryk på klientens arm eller ben i en bestemt position. Musklens reaktion på trykket er feedback fra kroppen om, hvad der skal afbalanceres og hvad der skal til, for at bringe kroppen i balance igen. Det kan eksempelvis være kosttilskud, homøopati, massage af akupunkturpunkter, meridianstrygninger, hjernegymnastik øvelser eller noget helt andet fra værktøjskassen.

Under muskeltesten bliver der aldrig frigivet mere information, end kroppen er parat til. Det er med andre ord, din krop der suverænt bestemmer hvad der skal arbejdes med. Du vil være i trygge hænder, da muskeltest er en både nænsom og blid metode. Målet med en afbalancering er at finde lige netop den løsning, som du har brug for.